Om sushiris

Sushiris er kortkornet type ris, som ved kogning får en lidt klistret overflade. Denne egenskab gør risene velegnede til sushi. Der findes forskellige typer  og kvaliteter af sushi ris alt efter prisniveau.

I den høje ende af prisskalaen ligger Koshihikari. Denne kortkornede japanske rissort bliver sjældent eksporteret ud af Japan, da efterspørgslen er stor indenrigs. den er svær at dyrke da stråene er meget høje og nemt knækker.

Sushi ris bliver også dyrket i USA, hvor en populær sort er Calrose. Det er en mellemkornet rissort, der minder om Japonicas ris. Denne har været dyrket af japanere i USA siden 1948 og giver næsten samme smag og konsistens, som de traditionelle japanske rissorter.

Kornenes kvalitet vurderes blandt andet ud fra mængden af hvide kerner og knækkede kerner i produktet. De hvide kerner er umodne og har ofte tendens til at koge ud. Det er derfor heller ikke anbefalesværdigt at benytte grødris i sushi, da disse ofte koger ud.

Ordet “sushi” betyder oprindeligt fermenterede ris, da risene i sushi var et biprodukt i forbindelse med konservering af fisk. Disse havde en skarp smag af eddike og fisk.

At give risene smag ved denne fermentering viste sig at være en langsommelig proces. Derfor udviklede man i 1600-tallets Japan en ny og hurtigere metode til at give risene smag. Man begyndte i stedet at benytte en marinade til risene baseret på riseddike. Det er denne metode, der stadig anvendes ved fremstilling af moderne sushi i dag.

(Visited 76 times, 1 visits today)

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *