Sådan koger du sushi ris

Sådan koger du perfekte sushi ris

Ingredienser

  • 300 g sushiris
  • 330 ml vand

Riseddikemarinade

  • 4 spsk japansk riseddike
  • 3 spsk sukker
  • 1 spsk salt

Fremgangsmåde

Tilberedning af riseddikemarinade

Opvarm eddike, salt og sukker i en gryde. Det må ikke koge. Rør rundt, indtil sukker og salt er opløst. Afkøl herefter marinaden

Kogning af sushi ris

1. Kom risene i en skål. Fyld derefter skålen med koldt vand. Vask risene blidt og kassér vandet. Gentag processen syv gange eller indtil vandet er klart

2. Dæk risene med koldt vand og lad dem hvile i 30 minutter

3. Hæld risene i en tykbundet gryde, og dæk med et tætsiddende låg (vigtigt!). Bring det i kog ved middelvarme

4. Lyt efter, hvornår vandet koger. Løft ikke låget undervejs!

5. Lad risene koge i 5 minutter

6. Skru herefter ned på laveste blus, og lad risene simre i 10 minutter

7. Tag gryden af varmen, og lad risen trække i 10 minutter

8. Løft nu låget og flyt risene til et stort fad. Det er vigtigt, at der er plads til at fordele risene. Hvis risene er brændt lidt på, så fjern de brændte ris

9. Fordel nu forsigtigt de kogte ris i fadet uden at mase dem

10. Fordel nu marinaden af riseddike over risene og vend det i sushi risen med en plastgrydeske eller spartel til mariaden er fordelt og risene er afkølede

11. Når risene har stuetemperatur dækkes de med et rent, fugtigt klæde. De er nu klar til brug – OBS de skal ikke opbevares i køleskab

(Visited 284 times, 1 visits today)

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *