Okonomiyaki, japansk grønsagspandekage

Hvad er okonomiyaki?

Okonomiyaki er en japansk grønsagspandekage, som traditionelt er lavet på kål, bjergkartofler, vand, mel og æg. Okonomiyaki findes i utallige variationer, og pandekagens ingredienser kan tilpasses hver enkelt persons præferencer. Pandekagen kan laves vegetarisk og sågar også helt vegansk – dette var oprindeligt den fattige mands udgave i Japan, da æggene og kødet var “sparet væk”. Fyldet i okonomiyaki kan indeholde mange forskellige slags kød – kylling, blæksprutte eller brystflæsk, som vi har benyttet i denne opskrift.

I Japan er pandekagens ingredienser og tilberedningsmetode ofte egnsbestemt. Pandekagen findes i to overordnede variationer – Hiroshima-style og Osaka-style. I Hiroshima-udgaven indeholder pandekagen yakisoba-nudler og tilberedningen af pandekagen er også anderledes end i Osaka-style, som er baseret på kål og kartofler.

Okonomiyaki er en meget populær ret, som spises på resturanter, hvor pandekagerne tilberedes på store varmeplader foran gæsterne.

Sådan laver man okonomiyaki

Ingredienser

Pandekage

  • 3 store æg
  • 200 g hvedemel
  • 30 g maizena
  • 250 g spidskål
  • 2 forårsløg
  • 1 tsk dashi, japansk fond
  • Tyndt skåret brystflæsk, ca. 3 mm
  • Jordnødde- eller rapsolie til stegning

Pynt

  • 2 spsk japansk mayonnaise
  • 2 spsk okonomiyakisauce
  • 4 forårsløg
  • 1 tsk aonori
  • Bonitoflager

Fremgangsmåde

Slå æggene ud i en stor skål, og pisk æggene sammen med mel, maizena og 250 ml vand Rør indtil du har en glat dej. Snit kål og forårsløg fint. Tilsæt derefter alle de øvrige ingredienser til dejen.

Placér en non-stick stegepande over en mediumvarm kogeplade, og tilsæt en spiseske olie til panden. Hæld halvdelen af dejen op på panden, og lad pandekagen stege i ca. 8 minutter.  Læg brystflæsket på, og vend pandekagen. Steg den anden side i ca. 6 min.

Lav striber af mayonnaise og okonomiyakisauce over pandekagen. Pynt med forårsløg, og drys aonori-tang og bonitoflager. Så er din okonomiyaki klar til servering!

(Visited 142 times, 1 visits today)

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *